MENU
Aula_close Layer 1

Idræt og bevægelse

IDRÆT & BEVÆGELSE

På denne linje arbejder vi med kroppen og fysisk udfoldelse både teoretisk og praktisk. Vi tager fat i både klassiske sportsgrene, men også gerne i mere atypiske idrætsformer og sportsgrene. Vi skal have sved på panden, samtidig med at vi også arbejder med fysiologi, anatomi og træningslære. Tid- ligere har vi fx udfordret hinanden med:

 

  • IdrætGrundtræning
  • Boldspil
  • Gymnastik
  • Vandaktivitet
  • Cykelmarathon
  • Klatring
  • Fysiologi og træningslære
  • Udflugter

 

 

På idrætslinjen er der plads til alle, bare du har lyst til at være med. Det spiller ingen rolle, om du er god til en sportsgren på forhånd. På denne linje skal du blot have appetit på at prøve mange forskel- lig typer idræt og at rykke lidt ved dine egne grænser. Konkurrencementaliteten skal have plads, samtidig med at vi bakker hinanden op.

Vi har gode faciliteter i skolens gymnastiksal, i Midtfyns Fritidscenter og vi tager også gerne ud i det fri og dyrker idræt. Får vi chancen for at invitere en spændende gæstelærer, så gør vi også det.

Du vil blive ansvarlig for aktiviteter, som dine holdkammerater skal deltage i, og i foråret skal du være med til at arrangere en aktivitetsdag for resten af skolen. Du skal i løbet af året udarbejde en stor op- gave, hvor vi kobler teori og praksis sammen, og du får karakter og udtalelse for opgaven.

På idrætslinjen er der plads til alle, der vil dyrke idræt, indgå i et fællesskab og performe både teoretisk og praktisk.

tur